Fra gasfyr til varmepumpe med lodret jordvarme

Besparelse på rene energipriser på 20-60%

Anslået værdistigning på 150 m2 hus på  kr. 118.200,00

Siden starten af 80’erne er gasnettet i Danmark udbygget forskellige steder i landet. I starten kom gassen primært fra Tyskland, men i en årrække har Danmark været selvforsynende. Produktionen i Nordsøen er dog faldende, hvorfor der bl.a. er investeret i en ny forsyningsledning fra udlandet. I en kubikmeter naturgas er der ca. 11 kWh, det er den såkaldte nedre brændværdi. Ved forbrænding fremkommer dog en energiholdig vanddamp, som nyere gaskedler kan udnytte. Gamle fyr kan således have en virkningsgrad på ned omkring 75%, mens der markedsføres nye gasfyr med virkningsgrader på op mod 109%.

Driftsøkonomi
Én kubikmeter naturgas koster i dag i nærheden af 8,5 kr. i forbrugerpris. Det svarer til at varmen koster ca. 1,03 kr. pr. kWh i et hus med et ældre gasfyr, mens det samme tal er 0,71 kr. i et hus med et nyere gasfyr.
En jordvarmepumpe der skal erstatte et gasfyr har typisk en virkningsgrad mellem 300% og 400%. Det skyldes at varmepumpen “suger” energi ud af jorden, hvorved der kommer 2-3 kWh fra jorden, for hver 1 kWh fra elnettet. Et korrekt registreret hus betaler i dag ca. 1,65 kr. pr. kWh el. Det svarer til at varmen ca. koster mellem 0,55 kr. pr. kWh og 0,41 kr. pr. kWh.
Det er en besparelse på 20-60% i rene energiudgifter.

Vedligehold/Driftsopgaver
Et gasfyr forsynes med gas vi gasnettet og passer derfor stort set sig selv. Nogle gasfyr har lovpligtig service, men det anbefales at et fyr serviceres med 1-3 årige intervaller af hensyn til optimal driftssikkerhed og effektivitet.
En varmepumpe med lodret jordvarme får energien fra elnettet og fra jordvarmeboringer på grunden. En varmepumpe passer også sig selv, men her er i øjeblikket et lovpligtigt årligt servicebesøg, som skal sikre at varmepumpen kører som den skal, ligesom gasfyret. Sonden i en jordvarmeboring har typisk en forventet levetid på mellem 50 og 100 år.
I forhold til driftsopgaver er der ikke den store forskel på at have gasfyr eller varmepumpe.

Værdistigning
Når der er en årlig besparelse på mellem 20-60%, må der intuitivt være en værdistigning på huset. De fleste vil være parate til at betale mere for et hus, der koster mindre at bo i, alt andet lige. Spørgsmålet er bare hvor meget?
“Netværk for energirenovering” har fået lavet en rapport, der viser energimærkets effekt på salgsprisen.
Som et eksempel tager vi et hus på 150m2, der bruger 2.180 m3 gas årligt, med et fyr der har en virkningsgrad på 85%. Med et forbrug på ca. 160 kWh pr. m2 (2.180 * 11 / 150), vil det havne i energimærke D. Med lodret jordvarme vil tallet i stedet blive 45 kWh pr. m2 (2.180 * 0,85 * 11 / 3 / 150). For at finde energimærket skal forbruget dog multipliceres med 2,5 ifølge reglerne. Det bringer huset op på energimærke C. Ifølge rapporten fra “Netværk for energirenovering” vil springet fra D til C give en værdistigning på 788 pr. m2. Springet fra energimærke D til C giver altså i eksemplet en anslået værdistigning på 118.200 kr.
Nyere huse der har energimærke C eller bedre, ser dog ikke ud til at kunne høste nogen større værdistigning på et bedre energimærke.

Hensyn til miljøet
Ved afbrænding af naturgas sker der en udledning af bl.a. CO2 til atmosfæren. Naturgas er et fossilt brændstof, som i forhold til regeringens målsætning skal udfases på sigt til fordel for f.eks. biogas.
Med lodret jordvarme bruges der strøm fra elnettet, og udledningen afhænger altså af hvor miljøvenlig strømproduktionen foregår. På nuværende tidspunkt vurderes det dog at der kan spares over 20% på udledningen af CO2 ved at skifte fra gasfyr til en jordvarmepumpe. Med tiden bliver det forhåbentligt endnu mere, efterhånden som den vedvarende energi etableres i elnettet.