Fra pillefyr til varmepumpe med lodret jordvarme

Der er nok pt. ingen besparelse på rene energipriser

Anslået værdistigning på 150 m2 hus på  kr. 118.200,00

Der er ca. 5 kWh varme i et kg træpiller. Virkningsgraden på et træpillefyr afhænger meget af mærke, stand og vedligeholdelse. På et nyt gennemsnitligt pillefyr ligger virkningsgraden på 80-90%.

Driftsøkonomi
Et kilo træpiller fås typisk til ca. 1,98 kr. Er virkningsgraden på 80% giver det en pris på ca. 0,50 kr. pr. kWh. Har fyret en virkningsgrad på 90% er prisen på 0,44 kr. pr. kWh.
En jordvarmepumpe der skal erstatte et pillefyr har typisk en virkningsgrad mellem 300% og 400%. Det skyldes at varmepumpen “suger” energi ud af jorden, hvorved der kommer 2-3 kWh fra jorden, for hver 1 kWh fra elnettet. Et korrekt registreret hus betaler i dag ca. 1,65 kr. pr. kWh el. Det svarer til at varmen ca. koster mellem 0,55 kr. pr. kWh og 0,41 kr. pr. kWh.
Der er i øjeblikket ikke den store driftsøkonomiske forskel på at fyre med træpiller eller have en varmepumpe.
Fra 1997 til 2012 er el-prisen steget med 4% årligt, det er dog uden at indregne den afgiftslempelse der gælder for huse som er opvarmet med el. Prisen på træpiller ser ud til at være rimelig konstant. Der har dog været et enkelt hop i prisniveauet omkring årtusindeskiftet, men kurven er fladet ud de seneste mange år.

Vedligehold/Driftsopgaver
Et træpillefyr kræver naturligvis indkøb af og opbevaring af træpiller. Det kan være nødvendigt at aftage er større mængde for at få den bedste pris, hvilket stiller krav til opbevaringen. Et pillefyr vil typisk kræve et fyrrum på mellem 5-12 m2. Skorstenen som pillefyret benytter skal fejes årligt. Der er ikke noget lovkrav på service, men det anbefales at det efterses med 1-2 årige intervaller, for at sikre optimal drift.
Pillefyr kan være meget krævende mht. driften. Der skal påfyldes piller så fyret ikke løber tør, det kan kræve koordinering i forhold til perioder hvor huset ikke er beboet. Fyret skal også holdes rent, da der skal tømmes aske og fyret skal renses. Holdes pillefyret ikke rent falder virkningsgraden og giver dårligere økonomi.
En varmepumpe med lodret jordvarme får energien fra elnettet og fra jordvarmeboringer på grunden. En varmepumpe passer dermed sig selv, men her er i øjeblikket et lovpligtigt årligt servicebesøg, som skal sikre at varmepumpen kører som den skal. Sonden i en jordvarmeboring har typisk en forventet levetid på mellem 50 og 100 år.
At få et varmeanlæg, der passer sig selv, er det nok det primære argument for at vælge lodret jordvarme fremfor et pillefyr.

Værdistigning
Da der ikke er den store driftsmæssige besparelse ved at skifte pillefyret ud med en varmepumpe, kan det være svært at måle en værdistigning. Det der taler for en værdistigning er f.eks. at anlægget passer sig selv, og at der bliver et rum i overskud, da varmepumpen fylder mindre end et pillefyr.
“Netværk for energirenovering” har fået lavet en rapport, der viser energimærkets effekt på salgsprisen. Vi har skrevet lidt om det på siden: Få en værdistigning på dit hus med lodret jordvarme.
Som et eksempel tager vi et hus på 150m2, der bruger 5,2 tons træpiller årligt, med et fyr der har en virkningsgrad på 83%. Med et forbrug på ca. 173 kWh pr. m2 (5.200 * 5 / 150), vil det havne i energimærke D. Med lodret jordvarme vil tallet i stedet blive 48 kWh pr. m2 (5.200 * 0,83 * 5 / 3 / 150). For at finde energimærket skal forbruget dog multipliceres med 2,5 ifølge reglerne. Det bringer huset op på energimærke C. Ifølge rapporten fra “Netværk for energirenovering” vil springet fra D til C give en værdistigning på 788 pr. m2. Springet fra energimærke D til C giver altså i eksemplet en anslået værdistigning på 118.200 kr.
I forhold til pillefyr skal det dog siges at rapporten ikke kan sige, om husets værdi stiger fordi omkostningerne til opvarmning er mindre eller om det er fordi energimærket er bedre. Nogle biler holder en bedre brugtpris pga. deres mærke, selvom driftsøkonomien er ca. den samme for andre mærker. Men om det er det samme med energimærket er usikkert.

Hensyn til miljøet
Ved afbrænding af træpiller udledes der CO2 til atmosfæren, men fordi træpillerne kommer fra biomasse, så siges det i nogle regnestykker at den CO2 der udledes også er blevet optaget af træet, da det voksede. Dermed gøres træpiller CO2 neutrale. I en artikel med overskriften “Derfor skader træpiller mere end kul” stiller tænketanken Concito dog et stort spørgsmålstegn ved denne opfattelse.
Med lodret jordvarme bruges der strøm fra elnettet, og udledningen afhænger altså af hvor miljøvenlig strømproduktionen foregår. På nuværende tidspunkt vurderes det dog at der bliver udledt mere CO2 ved anvendelse af en varmepumpe end et pillefyr. Med tiden bliver det forhåbentligt meget bedre, efterhånden som den vedvarende energi etableres i elnettet og der kommer klarhed over det reelle udslip fra træpillefyr.
Kigger man på partikler i stedet for CO2, er det klart at pillefyret vil have en eller anden lokal udledning i kraft af afbrændingen, mens en evt. udledning i forbindelse med varmepumpen vil ske på kraftværket, således der ikke er nogen lokal udledning af partikler.